torsdag den 18. november 2010

Næste design...

Jeg skal lave et nyt design på søndag, denne gang bliver det dog på nogle meget kortere falske negle (da mine egne valgte at knække, da jeg tog mine vidunderlige lange falske negle af), fordi jeg er en fattig studerende der ikke er på SU, og som derfor ikke har råd til, at købe endnu en pakke lange falske negle, hvor der desværre kun er et par der passer ): Heldigvis har jeg tre pakker falske negle til nødsituationer! De er bare ikke så lange.
Nåh, men nu har jeg ikke så mange faste læsere endnu, men er super glad for dem jeg har fået! (: Og jeg havde så tænkt mig, at lave design, hvor du ikke behøver at have en masse ekstra ting (måske kun rhinsten, da jeg ikke kan overleve uden dem på mine negle, samt noget sponge tool), men jeg ville høre, om der er nogen der kunne tænke sig et specielt tema? Noget jul, noget slik, noget juleslik, noget valentine, noget hvad-som-helst? Hvis ikke, så finder jeg bare på noget, har masser af fine idéer, men hvis du har et tema/en ting du meget gerne vil lave, men ikke helt ved, hvordan du skal bære dig ad med, så efterlad mig en kommentar med det, og jeg skal gøre det og håbe, at det minder om dit ønske (:
Men ud over det, så kommer der en tutorial til de lillae negle, da min veninde mistede den ene af sine negle, og hun derfor har smidt mig hjem med en tom falsk negl med besked på, at jeg skal lave den til hende. Den kommer også i løbet af søndagen, da jeg er hos min far i weekenden. Altså, en billedtutorial, så folk kan se det lidt nemmere (: Og inden for de næste to uger laver jeg et rainbow design, da jeg har fået lov at være kreativ på min venindes søsters negle, som gror hurtigt og holder stærkt ud, nogle knækkede dog i går, så vi blev enige om, at det bliver inden for to uger. Så kan jeg også nå at lave det design jeg har i hovedet perfekt - måske prøve det på en falsk negl. Så kan jeg også tage billeder, så i kan se det (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar